|
|
 |
Hvordan gør man udbyttepolitik til en god historie Der har i de seneste år været mange forsøg blandt børsnoterede selskaber på at fastlægge en seriøs udbyttepolitik og positionere sig som et high-yield investeringsemne. Men hvad skal topledelsen i børsnoterede selskaber fortælle deres aktionærer om udbyttepolitikken, før det er en god historie? Og hvordan sikrer man sig, at historien er konsistent med den langsigtede udvikling i selskabet?Hos en af verdens mest respekterede institutionelle investorer, det Boston-baserede Grantham, Mayo, Van Otterloo & Co. (GMO), der forvalter over 600-700 mia. kr., har man undersøgt, hvordan aktionærernes værdi skabes på både kort og lang sigt (kilde: GMO, James Montier – august 2010).GMO skelner bevidst mellem, hvad den kloge investor bør gøre, og hvad markedet gør. For som Benjamin Graham sagde så rammende:”Mr. Market ringer på din dør hver dag, og du kan enten købe af ham eller sælge. Nogle dage er han helt overstadig og vil købe alt af dig til meget høje priser, andre dage er han dybt deprimeret og tilbyder dig kvalitetsselskaber med stor discountrabat. Om du køber eller ej, er Mr. Market ligeglad med. Det eneste, du ved, er, at han kommer igen i morgen … Er du en klog investor, er Mr. Market din bedste ven.”GMO starter sin dividendeanalyse med at konstatere, at den gennemsnitlige ejerperiode for aktier noteret på New York Stock Exchange er på otte måneder. Med andre ord køber og sælger investorerne altså gennemsnitligt med så kort interval, at dividendepolitik og direkte afkast med stor sandsynlighed ikke indgår i deres almindelige investeringsovervejelser.Man kunne fristes til at påstå, at den gennemsnitlige investor handler med Mr. Market meget hyppigt og lader sig styre af markedsstemninger og kursstigninger/fald. Dermed bliver markedet på kort sigt en form for barometer for investorernes sindsstemning, mens det først over tid kan opfattes som en stabil vægt, der vejer det enkelte selskabs langsigtede indtjeningskraft.Med dette udgangspunkt har GMO analyseret værdiskabelsen over forskellige tidsperioder i de 500 selskaber, som indgår i aktieindekset S&P 500. Og ganske rigtigt: På ét års sigt skabes næsten 80 % af aktionærernes afkast (positivt eller negativt) i form af kursændringer, mens ca. 15 % kommer fra dividende og resten fra vækst i dividende.Men analyserne viser også, at på bare fem års sigt er billedet et helt andet. Her stammer kun godt 20 % af aktionærernes værdiskabelse fra kursændringer, ca. 25 % kommer fra dividende, mens hele 55 % kommer fra vækst i dividenden. Og anskues perioden siden 1871 har aktionærernes afkast over de ca. 140 år i gennemsnit været på 7,5 %. Dividenden har leveret ca. 5,5 %, og dividendevæksten godt 1 %, mens kursændringer kun har leveret ca. 1 %.GMO-analysen inddrager også aktietilbagekøb, og konklusionen er, at aktietilbagekøb er en mere ustabil form for afkast end direkte udbytte. Aktietilbagekøb er ifølge GMO imidlertid en populær form for aktionærpleje, da aktietilbagekøb understøtter værdien af ledelsens optionsprogrammer.Man kan med en vis sikkerhed fastslå, at for aktionærer i børsnoterede selskaber er den langsigtede værdiskabelse meget tæt knyttet til selskabets dividendepolitik. På lang sigt er aktionærernes afkast af en aktieinvestering dermed sammenlignelig med en obligationsinvestering. Forskellen er, at aktien har større risiko for hovedstolens værdi (konkurs). Til gengæld har aktionærer ikke kun en fast rente i en given periode, men i princippet mulighed for en stigende dividende - uden udløbsfrist. Som topledelse kan man altså godt gøre selskabets udbyttepolitik til en god historie.PROSPECT, oktober 2010Peter Gustafson og Tim Eriksen
|